Musikk og avspenning som helsefaktorer for mennesker med fibromyalgi. Respetiv musikkterapi og autogen trening som metode for å øke livskvalitet.

Journal/Book: Nordisk Tidsskrift for Musikkterapi. 1998; Til vurdering:

Abstract: A short version of a research report (1997) on a 3ys project at St. Olavs Fysikalske Institutt in Oslo. A quantitative and qualitative investigation of the effects of Autogentic Traning with and without music on 12 female patients 20-65ys suffering from fybromylagia. They were treted for 39 weeks: 17 'teaching' weeks with autogenic training (Schultz), 9 'experiental' weeks with AT+music, and another 9 'experiental' weeks with and adaptation of GIM, and finally 6 'adaptation' weeks. Results indicate an increased consciousness of health and life quality. The combination of receptive Mt and relaxation may enhance new coping strategies, ATM seems to work both reactively and proactively. Participants reported positive cognitive, emotional and bodily experiences as a result of the ATM combination, creating hope and meaning. The method thus establishes a complementary, non-medical self therapy, based on a resource philosophy.

Note: Konsulentnoter: 1) Hvor vigtigt er temaet ift. tidsskriftet? Jeg ser artiklen som et væsentligt bidrag til vores/NTMT-læsernes viden om forskningsmetodologi (hvordan designes og gennemføres et projekt) og vedr. receptiv musikterapi/autogen træning, som efter min overbevisning (og bias!) er faglige områder på vej frem. 2) Hvor adækvat er artiklen begrebsmæssigt, og i valg af metode. Stort set OK og forståeligt/klart. Jeg kunne dog ønske mig en vis uddybning af kombinationen induktive/deduktive metoder (s. 1), f.eks. i form af nogle eksempler på kategorier. Note 2 samme side kan jeg ikke helt få til at rime med brødtekstens "Alle strategiene for opnåelse av troverdighet...". Jeg ville også gerne vide mere om, hvad forf. tænker om kombinationen af kvantitative og kvalitative metoder i projektet: hvorfor netop denne kombination? fordele og ulemper? evaluering? Jeg kender ikke diagnosekoderne - er de specifikt norske - eller er det simpelthen ICD-10****. Meget balndet undersøgelsesgruppe - hvorfor kun kvinder? Der er ingen litt.gennemgang - måske fordi der ikke findes megen specifik litteratur? Men smh. autogen træning/musik/specifikke lidelser er da beskrevet mange steder?*** (Endnote-extract) Hvorfor netop Schulz? (Sml. Gendlins Visulaisering og Zachariaes TMF). Knudsens oversigt over kriterier for afsp. musik er nok for gammel ***ckeck Standley m.fl. Der er et par problemer i omtalen af GIM (s. 3). 1) Først står der, at "holding" er en GIM-metode, senere omtakes 2 hovedforskelle ml. GIM og "Holding". Efter min mening er det sidste korrekt: "Holding" er ikke en specifik GIM-metode. GIM til levende musik er logisk set en mulighed, men jeg har aldrig oplevet det eller læst om det i litt. Varigehen af GIM programmer er ikke "optill 30 minutter", men 30-50 minutter. Af de nævnte GIM-stykker finder jeg personligt kun Rhosymedre velegnet til formålet, både Brittens Sarabande (FRA Simple Symphony) og Holsts Venus rummer store kontraster og dramatiske dynamsike udslag, hvilket netop gør dem psykodynamisk velegnede. Der er mange andre kortere GIM-stykker, som havde været mere velegnede. - Men det er selvfølgelig en kritik på et andet niveau. I øvrigt er al GIM-musik beregnet på interaktiv kommunikation ml. terapeut og klient, og det står mig ikke helt klart, hvordan projektlederne har fungeret interaktivt i ATM-faserne*** Jeg synes ikke, det fremgår ganske klart, hvordan AT og musik/GIM-musik kombineres i de forskellige faser. 3) Er artiklens fokus og struktur relevant og tilfredsstillende? Jeg synes, der gøres (relativt) for meget ud af at beskrive og referere, og (relativt) for lidt ud af den kvalitative dimension. Der er ingen egentlige gengivelser af de kvantitative resultater (sp.: er de signifikante?), og meget få gengivelser af de kvalitative resultater. Så rent forskningsmetodologisk bliver jeg lidt forvirret: hvad r det for resultater, jeg skal hæfte konklusionen op på? 4) Er sproget korrekt og engagerende? Artiklen er ikke svær at læse. Det er mest de afsluttende dele, der virker engagerende på undertegnede. I betragtning af at projektet (delvist) er kvalitativt kunne man savne nogle kliniske vignetter eller uddrag af de 3 dybde-interviews. Fremstillingen er ret forsigtig og traditionel. Der mangler abstract. 5) Hvor nyttig er atiklens indhold/resultater for andre fagfolk inden for MT og nærliggende områder? Jeg finder undersøgelsens resultater nyttige og opløftende og tror, de kan være brugbare og inspirerende for mange musikterapeuter, som arbejder eller påtænker at arbejde inden for området.

Keyword(s): Relaxation. Autogenic training. Receptive music therapy. Fibromyalgi

Zurück | Weiter