Die Entstehung des Symbolischen in der musiktherapeutischen Improvisation. Eine qualitative Studie über die Bedeutung von Musik in der Musiktherapie mit Schulkindern. (Das Forschungsdesign)

Abstract: 1. Wissenscahftstheoretischer Hintergrund 2. Methodologie des eigenen Forschungsansatzes 3. Die multifaktorielle Improvisationsanalyse (MIA)

Note: ad 1. 1.1. Kvalitativ MT-forskning 1.1.1 Den musikterapeutiske forsknings historie efter 1945. Hovedtendenser: skoleorienterede case studies og naturvid. undersøgelser af musikkens psykiske og fysiologiske virkninger (MusikMedicin) - latså forskning uden forb. med den kliniske praxis. 1.1.2 Nyere udviklingstendenser Inspireret af psykonalysen (og dens anderledes sygdomsopf. og menneskebillede) opstod en forskning baseret på kliniske erfaringer og data. Behovet for kvalitativ forskning med afklarede målforestillinger, indikationer og klinisk relevans blev markeret, og en fænomenologisk tendens bliver mærkbar (Kenny, Ruud, baseret på Ferrara) - 4trinsmodellen. Improvisationer analyseres ud fra en strukturel, en semantisk og en pragmatisk synsvinkel. Tüpkers morfologi og Aldridge's argumenter for en specifik MTforskningsmetodik omtales, ligeledes den handlingsorienterede 'Research in Practice' (Smeijsters). Smeijsters advokerer for en bredspektret MT-forskning, som anvender eksperimentelle metoder, når dette er relevant - og ellers en handlingsorienteret, praxisnær kvalitativ metode. Brusica's indfører en række kriterier for kvalitativ MT forskning (som alternativer til 'Objektivitet, Reliabilitet, Validitet'), baseret på omfattende dokumentation af klinisk materiale og proces. (afsnittet skal udvides med Timmermann 1990 og Langenberg 1992) ad 2 2.1 Målsætning og udgangspunkt 2.1.1 Udgangspunkt Den psykodynamiske opfattelse af improvisationen som velegnet middel til forandring i den MTske proces repræsenteres bl.a. af Ruud/Mahns, Bunt, Priestley, Niedcken, Tüpker, men der kan ikke tales om en sammenhængende, fælles teoribygning. Mahns henviser til Langer og Lorenzer, når han om musikkens symbolværdi siger: "Det musikalske materiale er aldrig objektivt og kan ikke adskilles fra sin kontekst, sin funktion, sin betydning for såvel det enkelte individ som for den musikalske interaktion mellem mennesker." 2.1.2 Videnskabelig kontekst Mahns parallelliserer MTforskningens problem med psykoanalysens: "Vi opfatter intuitivt og spontant de musikalsk-klanglige udtryksformer eines Gegenübers mit einem Gleichartigen, nemlig med vores egne musikalske udtryksmåder, som identifikatorisk prøver at efterspore og besvare den andens fremgangsmåde." Problemet fordobles af, at der er tale om non-verbal interaktion. Mahns metodiske grundlag er den kvalitative socialforskning og kval. MT forskningsansatser. Nachvollziehbarkeiit (ift. intrapsykiske og interpersonlige processer) er en central og nødvendig forståelseskategori og metode. 2.1.3 Målsætningen er derfor en så detaljeret beskrivelse som muligt af den mus. interaktion, og en efterfølgende analyse af dennes betydning. 2.1.4 Problemformulering: Kan Integrationen af symbolske interaktionsformer i MT beskrives og forstås - f.eks. under indragelse af Winnicotts teori om overgangsobjekter. HvordAn bliver "Musik" til symbol? - Underspørgsmål: "1. Hvordan gestaltes RELATIONEN mellem det enkelte barn og mig inden for den børneMT behandlingskontekst? 2. Hvad går forud for den musikalske interaktion (det præ-improvisatoriske aspekt) og hvilken rolle spiller det? 3. Hvad kommer der ud af den mus.int.? (post-improv. aspekt) 4. Hvordan lader det, som jeg musikalsk-interaktivt oplever med et barn, sig beskrive og fortolke (peri-improvisatorisk aspekt)? 5. Hvordan lader en forskel i niveau sig fastslå mellem flere improvisationer? 6. Hvordan bliver et musiakalsk tegn (støjlyd, signal, impuls. motiv) eller et musikinstrument til et symbol, dvs. hvordan bliver det besat med betydning? 7. Hvordan lader det sig afgøre, om improvisationen også var betydningsfuld for patienten? 8. På hvilken måde kan en mus. improv. spejle en mellemmenneskelig proces, det være sig den aktuelle interaktion ml. tereaput og klient, eller klientens tidligere oplevede familiale interaktioner? 9. Kana improvisationen bidrage med udsagn om patientens personlighedsstruktur? 10. Findes der grundlæggende, dvs. potentielle symbolske betdyninger af improvisationer? 11. Hvordan kan musikalske improv. føre til andre former for symbolorganisering (sprog, billeder, fantasier...)?" 2.2 Den mulitfaktorielle Improvisationsanalyse (MIA) - skitse til en unders.model MIA går ud fra en konplet case, derefter bliver et improv. eksempel udvalgt som betydningsfuld begivenhed (event) - efter bestemte udvalgskriterier. Analyse foregår i 4 trin: - det assocative felt (Ebene) - det musikalsk strukturelle felt - det psykodynamiske felt - det terapimetodiske felt Disse underkaster intersubjektiv kontrol. (herefter gennemgås de enkelte elementer i modellen, ikke medtaget her).

Keyword(s): Musical symbol. Improvisation. Qualitative method. Psychodynamic understanding of music

Zurück | Weiter