GIM og Personaleudvikling på et psykiatrisk hospital KA´ MAN DET? * en praksisorienteret udviklingsopgave om at anvende en musikterapeutisk metode - Guided Imagery & Music (GIM) - til personaleudvikling |
Abstract: Praksisopgaven indeholder en beskrivelse af, hvordan jeg sammen med 5 terapeuter på et psykiatrisk hospital gennemfører et kursusforløb for at gøre erfaringer med, hvilke særlige muligheder og begrænsninger, der ligger i at bruge afspændingsteknik, musiklytning, tegning og verbalisering (GIM-metoden) som middel til faglig og personlig udvikling i en gruppe. Jeg har sat fokus på faglig udvikling inden for området professionel terapeutisk holdning - involvering af terapeutens egen person - "det personlige i det faglige" (empati, projektioner, containing, dynamisk samspil m.m.). Hvilke elementer i psykoterapeutisk holdning kan GIM-metoden afspejle hos den enkelte terapeut? Procesbeskrivelsen rummer, dels hver enkelt deltagers oplevelser og erfaringer, dels mine egne - med hensyn til at udvikle redskaber og vælge undervisningsmetoder - med at anvende en terapeutisk metode i en læreproces - uden at tage rollen som terapeut. Hvor går grænsen mellem terapi og pædagogik? I et udvalgt område af arbejdet lægger jeg vægt på, hvilke særlige kvaliteter deltagerne ser i GIM-metoden i sammenligning med verbal supervision i grupper. Der tegner sig et billede af, at de non-verbale aspekter i GIM er et godt og værdifuldt supplement til verbal supervision.
© Top Fit Gesund, 1992-2024. Alle Rechte vorbehalten – Impressum – Datenschutzerklärung