Musikkterapi i grupper av psykiatriske pasienter. En diskussion i lys a begrepene intersubjektivitet og interkropslighet

Abstract: Problemformulering: "Under hvilke forudsætninger og på hvilken måde kan musikkterapi i grupper være gunstig for psykiatriske pasienter?" En bred fremstilling ud fra en række underproblemstillinger: 1. Musikkens rolle, 2. Gruppens rolle, 3. musikterapeutens rolle. 4. hvilke relevante kartleggings- og evalueringsmetoder? Teoribaggrund: intersubjektivitetstænkningen og interkropsligheds-do. i integrativ terapi (Petzold, Frohne) og fænomenologi (Merleau-Ponty) Musikken i MT (som både er inden og uden for selvet) ses som et middel til gradvis at nærme sig pt.s kropsselv (Se referat v. LOB under Notes)

Note: 1. MUSIKKENS ROLLE beskrives ud fra Kenny 1989, s.40 som 4 forskelige funktioner. Der lægge s særlig vægt på MTs evne til at støtte dannelsen af gruppesamhørighed (cohesiveness) og til at differentiere relationskvaliteter. - Blues og rock giver gode muligheder for at inddrage unge pt. som ellers ville ahve modstand mod ind.tp. Musikkens rolle ændrer sig i processen, f.eks. fra felt-funktion (fælles stemning) til individuerende funktion (den enkeltes behov). 2. GRUPPENS ROLLE. Intgr.tp. ser gruppen multiperspektivisk: kontekst, kontinuum, individuelle deltagere, relationerne. Grupper bør dannes efter 'loven om optimal afstand' (Redl), de sikrer både stabilitet og vitalitet. Målsætninger, arbejdsmåder og tp.rolle diskuteres ift. korttids- vs. langtidsgrupper. 3. TERAPEUTENS ROLLE betoner tps. bevidste kropsligheds betydning for evne til at skabe en varm og nærende atmosfære. - betydningen af "At tage chancer" og "Arbejde her-og-nu" diskuteres ud fra Yalom, jvf. også Petzolds tetradiske system (i se modellerne i Frohne-Hagemann 1991?). Petzolds tre 'terapeutiske stilarter: den ekseprimentelle, den abstinente og 'selektiv selvafsløring /åbenhed & delvis deltagelse'. Den sidste anbefales til gruppeTp med psyk.pt., da de to første kræver en del ego-styrke. - Nødvendige musikkompetencer diskuteres. 4. FASER I MTGRUPPERS UDVIKLING...præsenterer en skevnsmodel fra James og Freed (1989), som egner sig til målgruppen.: 1. Målsætning. 2 Individuelle/parallelle aktiviteter. 3. Samarbejsprægede aktiviteter, 4. Selvafslørende akt. 5. Gruppeproblemløsende akt. - også Bruscias eksperimentelle improvisationsterpai anbefales (henv. til Stige 1991) 5. KARTLEGGING OG EVALUERING AF GMT Her anbefalels Bruscia og Goldbergs TGPRS evaluation tool til kreative gruppeproceseval., omend man næppe kan læse sig til kompetence i anvendelsen af dem. 6. DRØFTELSE AF INTERSUBJ.- OG INTERKROPSL.PERSPEKTIVET I DEN GG. LITT. Dette dobbeltpersp. er sjældent eksplicit i litt., IK nærmest helt fraværende. Dette gælder dog ikke Frohne og Hegi, som integrerer det. KONKLUSIONER GMT synes - trods store forsk. i grundsyn, metoder etc - er være velegnet til psykiatriske pt. Kropsperspektivets 'fravær' tilskrives en generel tendens i MT-teori til at undgå meta-tænkning (jvf. Ruud og Petzold) Omfattende litt.liste

Keyword(s): Intersubjektivitetsteori. Assessment. Integrativ terapi

Zurück | Weiter