Meta-Musiktherapie : Wege zu einer Theorie der Musiktherapie

Author(s): Mahns, Wolfgang

Abstract: (Til brug i VT- og Musikterapiteori-underv.) Bør gennegås detaljeret, evt. oversættes i fællesskab. Kapitel 7: Forholdet mellem musikopfattelse, menneskeopfattelse og terapibegreb i musikterapien. "Bag de forsk. musikterap. teknikker og metoder åbner der sig en verden af værdiforestillinger, som ytrer sig i forsk. vidensk. ansatser" (p.137) Kernebegreber for en undersøgelse: MUSIK, VIDENSKAB, SUNDHED, TERAPI, SAMFUND, MENNESKE. SP. OM menneskeopfattelse lader til at være det centrale/grundlæggende. Kapitlets formål: - Vise smh. ml. menneskeopf., musikopf. og terapibegreb (i rel. til de resp. MT-modeller - Kan MT med sine specifikke kliniske erfaringer bidrage til udvidelse af vores verdensbillede. Mennesket som organisme Positivistisk vid.ideal: fra det enkle til det komplekse (Enhedsparadigmet), reduktionisme (naturalisme): Mennesket = biologisk organisme, omverdensafhængig, manipulerbart objekt. Musik = akustik, dvs. MT = frekvens+amplitude -* virkning på det autonome nervesystem. Signalfunktion, ex. gunstig virkning på x,y,z (ex. koncentration) Moderne MT-eksempler: neurofys. og -psyk. teorier om musik/lateralisering. KRITIK: (oversæt) "Problemet ligger ikke i en sådan forskning som grundforskning i betydn. hypotesedannelser over musiks virkning. Men i denne forsknings forankring i en VT, som med sin skarpe skelnen mellem syntetisk og analytiske udsagn udelukker enhver videnskab, som ikke beror på observerede og målbare fakta. Det er således en videnskab, der affærdiger teoretiske overvejelser og logisk formel viden som subjektiv og normativ og dermed som uvidenskabelig." (NBNB) Ex. Musikadfærdsterapien (i USA), hvis musikopf. er lyst- og nydelsesorienteret (musik som forstærkning: bel/straf). Målet retfærdiggør midlet! Mennesket som person En åndsvid. orienteret psyk. holdning står heroverfor som insiterende på MENNESKET som noget enestående (tale, tænke, vælge, kommunikere verbalt og nonverbalt, symbolsk). Musik som æstetisk fænomen med egenværdi og symbolsk funktion (polysemiske udsagn). Sproget egner sig til reflektion og handlingsorientering, musik til opdagelse og kontakt med livserfaringer. KRITIK: Tendens til forenkling: Ând uden krop, psyke uden kultur, idealisme (Pythagoræisk paradigme!). Musik som overpersonlig "natur". Mennesket som samfundsprodukt "For MT vil det være en fordel med et sygdomsbegreb, som havde hovedaccenten på profylaxe, sådan at de sygdomsfremkaldende fænomener i det mod. ind.samfund kunne reflekteres kritisk og behandles forebyggende" (p.139) Adfærds(M)T kritiseres for at hylde et effektivitetssamfund og at misbruge musiks nonverbale karakter, musikpsykologien for ikke at gøre klienternes musikalske code-repertoire klart nok. Men kendskab til den samf.betingede faktor er vigtig for MTpraksis - og udtrykker respekt for klienten som person. KRITIK: Også den materialistiske samfunds- og menneskeopf. har sine fælder. Der insisteres på en dialektisk subj/obj-forståelse. DET HANDLENDE, OPLEVENDE OG IMPROVISERENDE MENNESKE MTs tværfaglige karakter skal fremhæves: det komplekse paradigme. Musikoplevelse må ikke forstås mekanistisk, men heller ikke rent metafysisk, og det pytagoræiske paradigmes reflektions-dimension understreges: "Udelukkelse af reflektionen, den subjektive indgriben og den aktive oplevelse indskrænker let MT til sine tekniske aspekter." (Oversæt fra "Oder konkreter... s 140)Faren for at reducere musikoplevelse til psykomekanik truer på behav. og PA - da denne fastholder paradigmet, at musik virker hinsides jeg'et, direkte på ubevidste processer. (Kan diskuteres, jvf. Kohuts skema) Den hum. psyks nyeste skud, "New age" er en filos. idealistisk strømning: Kvantemekanikkens 'alt-er-vibration'- holdning gør musik til 'eksistensmassage'., subjekt og handling udelukkes som konstituerende udviklingsbet. ) (Oversæt fra "In der MT...) Det "handlende subjekt" får i MT udfoldelsesmuligheder via impro og dialogpraksis. -* subjektstatus (ex. Nordoff/Robbins) Musikoplevelse - Fordybelse og Forståelse MT må holde seriøst fast i kropslige og sjælelige (emotionelle) processers betydning for menneskets handlemåder, fordi musikken netop ikke kun skal forstås som informationskilde/middel, men også som middel til at uddybe fælles handlen. Med et ændret forhold til kroppen, de steder hvor de oplevelser forankres som danner grundlag for sproglig repræsentation! (Oversættelses-problemer er bedre en sprogløs MT!) Uddybning af musik som 'polysemisk udsagn': musik er ikke bare et non-verbalt sprog, som kan få tillagt bestemte betydninger af bestemte mus. strukturer, det er mangelaget og specifikt - og kl. skal selv erobre sine begreber og benævnelser - ellers leverer Tp. dem (etnocentrisk)

Note: von Even Ruud und Wolfgang Mahns ; [mit einem Vorwort von Johannes Th. Eschen]. Includes index. Bibliography: p. [149].

Keyword(s): Music therapy.

Zurück | Weiter